Skønhed er ikke hvad det har været
Lille spejl på væggen der … spørger den onde, ældre, stedmor. Svaret er naturligvis, at den unge kvinde, Askepot, er den smukkeste. Det er måske en let skævvridning af eventyret, men meget af dets misundelse er baseret på antagelsen om, at når skønheden forlader os sammen med ungdommen, så er vi henviste til at leve i misundelse. Bitre og hævngerrige over det tabte.
Når vi i den virkelige verden kaster et blik på Danmarks Statistik, ser vi, at den største befolkningsgruppe er mellem 50 – 55 år gamle. Ergo må vi slå alarm over den vulkan af bitterhed og frustration, der når som helst kan gå i udbrud over det ganske land. Så mange bagudskuende, indebrændte og helt sikkert flove mennesker, der sidder tilbage frarøvet kilden til alt godt – det unge udseende.
Men når jeg ser mig omkring, lytter til venner, bekendte og mennesker online og offline, så tegner der sig et helt andet billede. Hos mine jævnaldrende møder jeg en blanding af tilfredshed, nysgerrighed og lidt oprør, der omsættes i stor aktivitet både på job og privat. Der udforskes og prøves grænser af på indre og ydre linjer. Det professionelle overblik er stort, den menneskelige rummelighed er vokset, og festen kan stadig fortsætte til langt ud på natten.
Okay, vil nogen sige, men er det ikke et postulat, at der er noget at fejre?
Nej, det er det ikke. Det vi kan fejre er, at så mange modne mennesker er glade for deres liv, for deres krop og deres udseende. Midaldrende mennesker skammer sig ikke over deres modne udseende, men er tilfredse og ofte stolte over det. Det afspejler det levede liv, indsigten og den dybde, som man kan få med årene. Det er de / vi ikke kede af. Det er fejlagtigt at tro noget andet. Ganske vist benytter mange sig af skønhedskirurgi og andre anti-age strategier. Men vi kan ikke nødvendigvis drage den konklusion, at de jævnt hen har lyst til at hoppe i havet over deres modne udseende, for også mange unge mennesker køber sig til disse ændringer.
Der hvor kæden for alvor hopper af, er i omverdenens syn på modne og ældre mennesker. Det syn stemmer ikke overens med gruppens egen opfattelse. Vi synes, at vi er ok. Men i markedsføringen afspejles vi kun, når der skal sælges gigtmedicin, pensionsordninger og gebislim. Kun ganske få danske modebrands, så som Mads Nørgaard og Moons and Junes, viser modne mennesker i deres markedsføring. Ikke á la rollator, men á la rock’n roll. Super seje og cool typer, der rammer den vibe og glæde, som er så udbredt hos sølv-segmentet. En glæde der blandt andet bunder i, at vi ikke er det flove segment, der ikke tåler dagens lys.
En engelsk undersøgelse af modne mænd viser, at deres interesse for mode er uændret gennem livet og deres selvopfattelse også er status quo. Man er, den man er. Det cool forsvinder ikke mellem rynkerne, tværtimod. I Norge tegnede der sig et lignende billede, da et populært blad sidste år udskrev en modelkonkurrence for 40+ gruppen, og over 800 personer meldte sig. Det er der ikke meget flovhed over.
Som statistikken viser, er den modne gruppe større end nogensinde før, og vi ser lige så gerne os selv i reklamerne som i spejlet. Skønhed er ikke hvad det har været. Det er langt mere nuanceret og moderne end tidligere. Vi ved det, så nu venter vi bare på, at markedsføringsfolkene også får øjnene op for det. Markedsføring er nemlig også en del af det offentlige rum.
Dorrit Bøilerehauge, april 2019