#1. TENDENS

Troen, håb og kærlighed

Den kristne tro giver trøst og håb til Benedicte Hammer Præstholm, som i kirken finder rum til eftertænksomhed, sorg og glæde.

– For mig er tro noget, der kaster lys ind over mit liv, noget, jeg forstår mit liv i lyset af. Jeg er ret sikker på, at jeg ville forstå mit liv anderledes, hvis jeg ikke følte mig forbundet med de bibelske fortællinger og de tanker, kristne har tænkt før mig, siger Benedicte Hammer Præstholm, der tidligere har været præst og i dag er lektor og forsker. – Jeg holder meget af at gå i kirke. Det er et pusterum og et rum, hvor jeg bare kan være til, tænke med på en tankerække, blive berørt af musik og salmesang. Her er ordene store nok til, at de kan rumme det hele – sorgen over alt det, der ikke blev, eller det, der ikke blev, som det skulle, savnet efter dem, der døde, glæden over alt det vidunderlige, der vælter ud af tilværelsen. Hvis man har børn, skal man unde sig selv at tage dem med til gudstjeneste. Det er godt at gøre sammen. Man kan jo nøjes med at tage ét barn med ad gangen; det gør jeg selv en gang imellem, siger Benedicte, der har fire børn.

KRISTENDOMMEN FYLDER MERE

To ud af tre danskere definerer sig som kristne, ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center fra 2018. Af dem tror 68 procent på Gud, mens 10 procent jævnligt går i kirke. I mediebilledet fylder danskernes tro mere, og flere taler om deres forhold til kirken. DR’s TV-serie ”Herrens veje” fik også tro og kirke på danskernes nethinde. – Jeg tror, vi er nået til et punkt, hvor flere er begyndt at spørge sig selv om, hvordan det nu er med den kristendom. Det kan være et resultat af, at vi har venner eller hører mere om dem, der er af anden religiøs overbevisning. Religionerne er kommet tilbage også i det offentlige liv, og det kan både betyde større interesse for kristendom og større åbenhed i forhold til at tale om sin tro i det offentlige rum.

KØN OG TRO

Undersøgelser peger på, at kvinder er mere religiøse end mænd, men Benedicte mener, at der er mange nuancer. – Nogle undersøgelser viser, at det typisk er mødre eller bedstemødre, der giver religiøse fortællinger og praksisser videre til børnene. Andre undersøgelser peger på, at det ofte er mænd, der sidder på magtpositionerne, sådan som det har været i folkekirken i mange år med provster og biskopper. Det har jo i øvrigt ændret sig. Jeg tror mere på kulturhistoriske forklaringer på forskellene i mænds og kvinders religiøsitet end på, at det skulle ligge til ”kvinders særlige natur” at være mere religiøse end mænd. Køn og tro er et emne, Benedicte kender særligt til. Som den første i Danmark har hun skrevet ph.d.-afhandling om folkekirkens syn på køn og seksualitet inden for de seneste 100 år og om de forandringer, der er sket – f.eks. at vi har fået kvindelige præster og vielse af par af samme køn. Benedicte var medlem af det udvalg under Kirkeministeriet, der i sin tid arbejdede med folkekirken og registreret partnerskab, og som førte til, at homoseksuelle kunne blive viet i kirken i 2012. Benedicte har også skrevet en bryllupssalme ”Hvor kærlighed brænder” til homoseksuelle. Emnet har hun en personlig interesse i, da hun selv på 15. år er gift med Elisabeth, som hun har sine børn med. – Det har aldrig givet mig problemer at leve som homoseksuel og kristen. Eller det vil sige, jeg har fundet styrke i at have teologien at diskutere ud fra. Så jeg har ikke taget det så tungt, når jeg fik breve fra Jehovas Vidner om, at jeg ville ende i Helvede, eller når folk påstod, at homoseksuelle var særligt syndige. Men der er jo stadig unge mennesker, der vokser op i kristne miljøer, hvor det er tabu at være homoseksuel, og hvor det er svært at finde ud af, hvad man skal stille op med sig selv, hvis man godt både vil være kristen og have en kæreste af samme køn som én selv. Derfor er det godt, vi har teologisk forskning, som kan bryde tabuer og vise, hvordan homoseksualitet sagtens kan forstås positivt i kristen sammenhæng.

TROEN UDFORDRET

Benedictes egen tro kan sagtens blive udfordret. – Troen kan føles skrøbelig, når man oplever noget grusomt. Forældre, der dør fra deres børn, børn, der dør fra deres forældre. Hvordan hænger det sammen med troen på en god gud? Sådan kan jeg godt få det. Det er et spørgsmål, der ofte bliver stillet, og med god grund. Jeg har ikke noget godt svar. Jeg må leve med, at kristendommen ikke er et tankesystem, der får verden til at gå op, og ikke en amulet, der forhindrer, at man støder på det, der gør frygtelig ondt. – Men jeg kan alligevel ikke lade være med at finde en trøst, i at Gud er en gud, der kæmper mod det onde, mod døden og hadet og ligegyldigheden. Tænk, hvis man troede på en gud, der kæmpede mod liv, kærlighed og engagement. Det at være kristen er ikke noget, der med et snuptag gør min verden mindre kompliceret. Men det kristne univers giver et rum, hvor vi kan nærme os alt det, der er kompliceret. Her er et sprog, vi kan gå ind i, et sprog, der kan ramme os med tro, håb og kærlighed, uden at vi ved hvordan.

HVEM:
Benedicte Hammer Præstholm, 41 år, lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Har tidligere været præst og skrevet flere bøger om kristendom.

VÆRDI:
Den kristne tro og kirkegang.

HVORFOR:
Kirken er et rum, hvor jeg kan blive berørt og tænke store tanker.

Prøv at kigge på reklamer i bybilledet, forsiden af et dameblad eller se en mainstream TV-serie – hvad er fællesnævneren for langt de fleste modeller og skuespillere? Deres unge alder. Det er stadig i 2019 noget særligt, hvis en model er over 50 år – ud over i medier eller produkter, der specifikt er til den ældre målgruppe. Ungdom er det, vi alle indirekte bliver sporet ind på at begære. – Vi er igennem mange år blevet indkodet, at ungdom er smukt, og alderdom er grimt. Og fordomme om, at dem over 50 ikke er sexede eller lækre, lever i bedste velgående. Det er på høje tid, mediernes billedsprog bliver mere mangfoldigt, og at vi voksne kvinder kan spejle os i jævnaldrende, siger Bolette Balling. Hun har derfor skabt et ”statement-modelbureau”, B.Old Unity, udelukkende med modeller over 45 år. En rundtur på hjemmesiden viser mænd og kvinder med udstråling, gråt hår, rynker og kant. Et klik på billedet af hver enkelt model afslører en lille tekst, der illustrerer, at de er voksne mennesker med levet liv i bagagen. – Min mission med bureauet er at udfordre de traditionelle fortællinger om alder og skønhed, og gøre det almindeligt at se modeller over 45 reklamere for alle de produkter, som vi voksne kvinder bruger. Vi kan ikke identificere os med 20-årige, der reklamerer for briller eller tasker, men savner at kunne spejle os i og lade os inspirere af jævnaldrende. Timingen er helt rigtig for det nye modelbureau. Ifølge Danmarks Statistik stiger antallet af ældre danskere hvert år, og samtidig bliver vores sundhed og økonomi generelt bedre. Plus 45 er en købekraftig målgruppe med et stort rådighedsbeløb. Samtidig holder stadig flere over 50 fast i en ungdommelig livsstil med rejser, dating, karriere og børn, som de har fået langt senere end deres forældres generation. 

#2. TENDENS

Skønhed er for alle

Bolette Balling har skabt et ”statement-modelbureau” med ægte mennesker på 45+ for at udfordre fortællinger om alder og skønhed og det evige fokus på ungdom. Voksne kvinder ønsker at spejle sig i lækre kvinder på vores egen alder, siger hun.

VIS DIN KVINDELIGHED

Bolette har selv været model, siden hun var 17 år. Da hun var 35, opdagede hun, hvordan opgaverne blev færre, og hun har siden arbejdet med mennesker på mange forskellige måder. Hun har ved siden af modelarbejdet været akut-plejemor for spædbørn og har stadig kontakt med mange af dem. Derudover har hun selv to voksne drenge, Max og Saxo. I dag bor hun i Espergærde og på Mallorca, og det sidste har virkelig åbnet hendes øjne for, hvor usynlige danske kvinder bliver – eller gør sig. – Jeg synes, at vi nordiske, voksne kvinder kan lære meget af de sydlandske, der tror på deres femininitet. De ifører sig gerne høje sko og skruer sig ned i stramme, ærmeløse kjoler. De sætter håret til narrestreger og dufter lækkert. De går på café og ud og danser. Det er, som om alderen ingen betydning har, eller tværtimod som om seksualiteten og kvindeligheden bliver mere udtalt og raffineret med alderen. Det er skønt at se på og meget inspirerende. – Jeg oplever desværre tit herhjemme, at kvinder på 50+ gemmer sig i dækkende tøj for at skjule ”mormorarme” og løs hud. Jeg tror, det er en ond cirkel, der gør, at de heller ikke føler sig lækre og sexede. Jeg håber, at voksne danske kvinder ranker ryggen, løfter hagen, skyder brysterne frem og finder inspiration til at give den gas og vise sig frem som dem, de er, med selvtillid og selvkærlighed. – Modellerne kommer nok ikke til at kunne leve af jobbet. Men bureauer for modne modeller er store i London, Paris og Sydney, og det satser vi også på at blive, for det må meget gerne løbe rundt og mere til. – Det vigtigste for mig er dog min mission med at gøre voksne, erfarne mennesker synlige i mediebilledet – og dermed være med til at give kvinder i plusalderen en wow-følelse og modet til at stå ved deres krop i stedet for at gemme den væk. 

HVEM:
Bolette Balling, 51 år, grundlægger af det nystartede modelbureau B.Old Unity med modeller på 45+. 

VÆRDI:
At voksne kvinder bliver synlige i mediebilledet. 

HVORFOR:
Kvinder på 45+ vil gerne spejle sig i og inspireres af jævnaldrende. 

#3. TENDENS

Samvær og søsterskab

For Loa Gottlieb er det en vigtig del af hendes selvudvikling at være sammen med andre kvinder. Derfor går hun i ”kvindecirkel”. Cirklens fællesskab og søsterskab giver hende en uvurderlig kraft, som smitter af på
hele hendes liv.

HVEM:
Loa Gottlieb, selvstændig konsulent og læser til sexolog, 41 år. 

VÆRDI:
Kvindecirkler 

HVORFOR:
Når kvinder løfter hinanden, får de adgang til en stor kraft 

Gennem alle tider har kvinder fundet sammen i cirkler. – Måske fordi vi instinktivt véd, at der sker forunderlige ting, når vi kvinder mødes, siger Loa Gottlieb, der i flere omgange har gået i kvindecirkler. Og det med cirkler skal tages helt bogstaveligt. – Når vi sidder i en cirkel, opstår der en koncentration af kraft, samtidig sidder vi åbent med ansigt mod alle i gruppen, vi kan ikke gemme os, men er meget eksponerede og en smule blottede. Det kan godt blive for stærkt for nogle. Men for mig er det den kombination af sårbarhed og styrke, som jeg oplever løfter mig op. Samtidig skaber cirklen et søsterskab, der gør, at indbyrdes konkurrence og misundelse og den slags slet ikke får grobund. 

 

FÆLLESSKABET BOOSTER MIG

Loas opfattelse støttes af videnskaben. Ifølge bogen ”The Oxytocin Factor” af den svenske forsker Kerstin Uvnäs Moberg, påvirkes kvinders hormonsystem af at være tætte med andre kvinder. Det såkaldte kærlighedshormon oxytocin, som er velkendt fra amning, sex og berøring, kommer nemlig i spil. At være sammen med mennesker i tillid og fortrolighed giver os velvære, følelsen af at være vellidt, måske ligefrem elsket – og endnu mere lyst til at være sammen. Og til at være der for hinanden. Loa er også medlem af online-kvindefællesskaber, men det er noget helt andet, siger hun. – Cirklens kraft virker kun, når vi fysisk sidder sammen. Samtidig kan jeg godt lide, at det er et formaliseret samvær med faste mødetidspunkter. Vi behøver ikke at være veninder, vi kan mødes hver torsdag og ikke ses udover det – det er der ingen forpligtelse til. Vi er til gengæld fuldt til stede, når vi er der. 

 

KONTAKT TIL MIN KVINDELIGHED

At gå i kvindecirkler er for Loa Gottlieb noget, hun gør for sig selv som (egen)omsorg og (selv)udvikling. – Det er en lise, nærmest på et sjæleligt plan. Jeg lærer mig selv bedre at kende og får større kontakt til min kvindelighed gennem de kvinder, jeg forbinder mig med i cirklen. Vores iboende feminine evne til at relatere til andre mennesker kommer udvikler sig. Og det bliver jeg også en bedre konsulent af. Jeg mærker mig selv bedre og bliver dermed bedre til at hjælpe mine kunder. Loa coacher kvindelige ledere og har erfaret, at mange har en længsel efter at spejle sig i andre kvinder, og efter kvindefællesskaber. – Jeg oplever i mit arbejde, at kvinder kan inspireres til at opnå adgang til de ”kanaler”, der giver dem power til at stå stærkt i livet og opnå glæde, lyst og balance. Jeg har også oplevelsen af, at kvinder grundlæggende længes efter adgang til disse ressourcer og derfor i høj grad er parate til at udvikle sig hen imod deres kvindelige power. Loa har derfor selv skabt en kvindecirkel, som integrerer hendes erfaring fra de kvindecirkler, hun har været del af, og det, hun til hverdag arbejder med. Stærkt Kvindeligt Lederskab er en netværkscirkel for kvindelige ledere. – Den kvindepower, vi skaber i cirkler, vil jeg gerne udbrede til flere. Nogle kvinder i forretningsverdenen kommer til at maskulinisere deres væren og giver også afkald på nogle af deres kvindelige styrker. Mange kvinder har udviklet deres ledelsesstil i retning af nogle arketypiske maskuline karaktertræk. De har vist, at de er konkurrencedygtige, at de kan præstere og levere på lige fod med mændene. Der er en masse godt at sige om den evne. Vi kan som kvinder bestride de samme poster som mænd i erhvervslivet, vi kan levere og eksekvere, og vi kan skabe forandringer og udvikling omkring os. Men der er en risiko for, at de samme kvinder også er i mindre kontakt med deres feminine sider som at være følsom, blød, åben og receptiv. Det tror jeg ikke er sundt i længden. Jeg vi gerne give dem adgang til det kraftfulde feminine, give dem adgang til at balancere både det maskuline og det feminine. – Det powerfulde kvindelige er blevet et redskab for mig selv som personlig leder i mit liv, også i forhold til mine børn. Det er så stærkt. Det er det, kvindecirklerne kan: Vi rejser os i fællesskab og mærker kraften i vores eget liv. Vi står på skuldrene af hinanden. 

#4. TENDENS

Omsorg for verden og hinanden

For nogle år siden fløj Bettina ofte og langt væk. Det gør hun ikke mere. Hun tager klimarapporterne alvorligt ogpasser på kloden for sin egen og de kommende generationers skyld.

HVEM:
Bettina Clement, 50 år, executive coach og ledelseskonsulent i sit firma SoulWorks.dk 

VÆRDI:
Miljøbevidsthed. 

HVORFOR:
Det er bydende nødvendigt, at vi alle tager ansvar for at bremse den globale opvarmning. Lige nu. 

Allerede som barn var Bettina vant til, at den kolde danske vinter blev afbrudt af lange ferier i Asien. Rejselysten blev en del af hende, og igennem sit voksenliv har hun fløjet mere end de fleste, både privat og forretningsmæssigt. De sidste mange år er vinterferien gået til Thailand, Bali og Indien. Indtil for få år siden. – Den direkte årsag til, at jeg har ændret min flyve-adfærd markant, er de rapporter, FN’s Klimapanel har udgivet de seneste år. Det er skræmmende læsning, men den gode nyhed er, at det er muligt at gøre noget, men det skal gøres lige nu og på alle planer, både politisk og privat, globalt og lokalt.


IKKE HELLIG

– Jeg er ikke hellig omkring min beslutning, men tidligere kunne jeg godt rejse på små, korte ture for at køre 1:1-sessioner. Det gør jeg ikke mere, det foregår så vidt muligt via Skype. Bettina og hendes team underviser ledere og virksomheder i at arbejde ud fra deres ”purpose” og skabe bedre resultater, som gavner både bundlinjen og verden. – Vi arbejder med topledere og ledergrupper på at skabe både indre og ydre bæredygtighed. Leder man en organisation ud fra et større formål med helhed og bæredygtighed for øje, så skaber man mening for både kunder, medarbejdere og andre involverede. Det skaber desuden engagement hos medarbejderne. Vi mennesker følger ikke planer, visioner og strategier; vi følger mennesker, der selv går vejen. 

Og det kan vi alle gøre, siger Bettina, der også har holdt foredrag på et stormøde for Statsministeren og 700 andre Venstrefolk om purpose-drevet lederskab, herunder tiltag til at bekæmpe klimaforandringerne. Også privat har Bettina ligesom hun har downsizet sin bolig. Tidligere boede hun i en stor villa nord for København. Den er i dag skiftet ud med et lille hus med fritliggende bjælker lige ud til skoven og åen i Esrum. Denne vinter er Asiens sol erstattet med gåture i den nordsjællandske skov. – Her oplever jeg hverdagseventyret med skovens skiftende udtryk og stemninger. Det er faktisk ikke noget savn at droppe vinterferien i Asien, det handler om, hvilken indstilling jeg har. Fokuserer jeg på det, jeg ikke får – sol, varme og det ”eksotiske” – eller på det, jeg får herhjemme: F.eks. en god følelse indeni? Jeg fokuserer på det sidste.