Det gik da skide godt….?

Foredragsholder, grafiker og 45+ model…

Det gik da skidegodt!

Den tager vi lige en gang til!

Af: Benny Meincke Rasmussen

 

Jeg har lige været afsted på en reklamefilmsoptagelse, hvor jeg var ‘businessman’ i et forsikringsselskab. Sort jakkesæt, lyseblå skjorte, sorte snøresko, og ikke mindst et passende klædeligt mørkeblåt slips. Kam og voks i håret og skægget … og så afsted.

Opgaven var at agere travl businessman i en scene, der viste sig at skulle gentages 19 gange. Nitten gange. Samme bevægelser, stå samme sted, gøre det samme, gå samme sted hen.

Hver gang lyder det: ‘Skidegodt, vi tager lige det hele hele een gang til’.

Og sådan er det jo på optagelser: Man gentager, gentager og gentager, indtil den er i kassen.

Så var det jeg tænkte – os på 50+ … ér det ikke lige netop, hvad vi er gode til: At tage det hele forfra én gang til, eller?

Gift, skilt, gift, skilt … og?

Jeg har to lange ægteskaber over 25 år med i bagagen og er nu i et ‘nyt’ forhold. Hver gang noget afsluttes, så tænker vi, ‘Det gik da IKKE skidegodt’ det gør jeg IKKE igen’, og starter en spiral, der kører ned energimæssigt. Man er drænet for energi og håb.

Først efter en del opladninger, så forsøger vi igen med forsigtig energi og optimisme og ikke mindst en god håndfuld erfaringer ekstra i bagagen. Første gang tænker man, at det bliver sværere, men efter anden gang, så er der mindre friktion, mindre fnidder, mere erfaring, og for mit vedkommende kan jeg bedre se, hvad der kan være bedre, hvad der kan optimeres, gøres mere gnidningsfrit osv. Mere målrettet og ikke mindst erfaringer rigere.

Både med forhold og optagelser.

Tænk, hvis vi havde gjort og selv den tjeneste at sige: ‘Det gik da skidegodt, den tager vi lige én gang til’, selvfølgelig med de justeringer, der nu skal til. Dét mindset tror jeg ‘os på 50+’ nemmere besidder, og dét tror jeg er vores kvalitet, frem for ‘de unge’, der står midt i, eller foran et opgør/en optagelse før første gang.

Læs gerne artiklen én gang til 😉

 

 

 

 

Billed: Gentagelse fremmer forståelsen, og gør det mere fuldendt, ja?